► SundhedsCenter Tårnby

Charlotte Lauridsen_closeup
Charlotte Lauridsen, Faglig koordinator, SundhedsCenter Tårnby.

Anbefaling: Meget gavnligt for alle

Dagene med Gitten Hammerberg var utrolig spændende og meget givende. Vi har alle fået en større rummelighed og forståelse for individets forskelligheder til stor gavn for det kollegiale samspil, men bestemt også i mødet med borgerne, der kommer til træning.

Efterfølgende har der været mange dialoger om dagene på kryds og tværs af personalegruppen og i nye konstellationer, der er udsprunget af en anderledes indsigt i hinanden.

Charlotte Lauridsen
Faglig koordinator
SundhedsCenter Tårnby
Tårnby Kommune

Forløb: SundhedsCenter Tårnby – trivselsdage

På to trivselsdage i træk med Gitten Hammerberg styrkede det kommunale SundhedsCenter Tårnby den interne trivsel i genoptræningsenheden til gavn for den borgernære service.

Trivselsdagene omfattede samtlige godt fyrre medarbejdere i enheden -.overvejende fysioterapeuter og ergoterapeuter, men også en træningsassistent samt administrative medarbejdere.

Udbyttet af trivselsdagene er at medarbejderne genfinder gnisten ovenpå en masse forandringsprocesser og får ny energi.

Formålet har været at medarbejderne skulle få indsigt, forståelse og værktøjer, så de selv kan ændre deres adfærd i ønsket retning. Og de har fået redskaber til at blive bedre til både at lytte, handle og erkende eget ansvar.

På den første dag gennemgår Gitten Hammerberg personprofilerne, så alle har en foreløbig idé om, hvilken type de er. Samtidig får deltagerne en masse input og oplæg, som de snakker sammen om i mindre grupper ud fra spørgsmålet: “Kan vi kende det her?”.

Samtalen går ud på at få skilt problemer og vilkår fra hinanden, så de ikke bruger psykisk energi på en dagsorden, der ikke kan laves om. De snakker om, hvordan de kan håndtere vilkårene, og hjælpe hinanden, og dele gode fiduser. For eksempel tilhører lederen og borgerne vilkår, som de enten må leve med, eller finde et andet sted, hvis de ikke kan lide det.

Forandringer tales der også om. Nogle mennesker er forskellig tid om at håndtere forandringer og bekymringer ved forandringer. Forskning i reaktion på forandringer gennemgås. Desuden får medarbejderne øvelsen “Medbring en ting”, som de så
præsenterer for de andre. Det kan være en mursten, et linedance-kostume, et billede af en hund eller en cd. Noget der viser noget om dig selv som medarbejder. Formålet er at få de mange nye medarbejdere involveret i gruppen på lige fod med de andre.

På andendagen arbejdes der også med konflikter og på, hvordan de enkelte personprofiler har det med konflikter.

Ansvaret for øget trivsel ligger også hos hver enkelt medarbejder. Derfor slutter dagene med at alle skriver et brev til sig selv om, hvad de konkret vil bidrage med i ændringer af egen adfærd de næste tre måneder. Brevet lægges i en lukket kuvert. Tre måneder senere deler lederen kuverterne ud til hver enkelt medarbejder, så hver især kan kigge på det skrevne og evaluere sig selv.

Kontakt
Yderligere oplysninger fås af Gitten Hammerberg på telefon 22 71 04 20 eller info@hammerberg.dk.