Gitten Hammerberg udarbejder personprofilanalyser til store grupper fra typisk 50 til 200 medarbejdere. Med JTI som værktøj sætter hun fokus på kommunikation og samarbejde, så gruppen bliver mere tydelig i forhold til at forstå og rumme sine individer. Fokus er på gruppen, og ikke på den enkelte person.
Når dagen er omme, er gruppen blevet internt afklaret og dermed bedre til at servicere sine borgere, patienter, kolleger eller kunder. Samtidig er der opstået den sidegevinst, at hver enkelt medarbejder forstår sig selv på en ny måde og kan agere mere frit med sin egen profil i sit samarbejde med kolleger og chefer.
Gitten Hammerberg fortæller deltagerne om de fire persontyper og deres forskellige måder at kommunikere på, og hun kommer med hverdagseksempler. Så beder hun deltagerne om at flytte sig rundt i rummet og placere sig i den persontype-gruppe, som de oplever at de hører til.
I hver gruppe taler deltagerne om, hvordan deres type påvirker samarbejdet, og om, hvad der skal til for at kommunikere bedre med de andre typer.
Gitten Hammerberg supplerer med hverdagseksempler på kommunikation mellem de forskellige typer. Hun taler om forskellige tilgange til samarbejdet og forventninger til hinanden i forhold til at vi er forskellige.
For eksempel kan det samme møde udløse varierende reaktioner hos de forskellige typer. Én oplever måske en dårlig stemning, som en anden slet ikke bemærker.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås af Gitten Hammerberg på telefon 22710420 eller info@hammerberg.dk.